Sanger

Teksten til Nygaardsmarsjen, «Hurra for Nygaards Bataljon», er obligatorisk kunnskap for alle Nygaardsgutter. Men også andre Nygaardssanger blir sunget med jevne mellomrom, spesielt på gamlekarfesten stiftelsesdagen. Her finner du teksten til noen av dem.

Nygaardsmarsjen
Slaa trommen!
Ved faneavsløringen 17. mai 1901
Den første stiftelsesdag 1858
Oppsang for Nygaards Bataljon
Parkvisen
Sjefen og adjutanten
Sang til Nygaardsjentene
Hymne til buekorpsbevegelsen
50-årsjubileet
60-årsjubileet
120-årsjubileet
125-årsjubileet

NYGAARDSMARSJEN

Melodi: Julius Woldsdal
Tekst: Didrik Grønvold

Hurra for Nygaards Bataljon!
Vai frit vor stolte, frie fane,
vort merke vær paa æres bane
i disciplin og instruktion.
I ungdoms glæde hjertet luer,
naar flagets gyldne kraft vi skuer.
Det over unge friske sind
skal vifte haabets foraarsvind.

Vor bataljon i mange aar
paa nippet var sig selv at glemme;
men saa en freidig samlerstemme
tillyd for sagen atter slaar;
og kalder Nygaardsgutter sammen
til vaabenleg i gavn og gammen.

Han samler skarerne paa nyt,
hurra for ham — for Johan Blytt!
Hurra, hurra for hver en gut,
som hævder bataljonens ære,
som frisk og fri dens navn vil bære
i leg og alvor, støt og trut!
Lad aar for aar os fremad stevne
og kjæmpe efter bedste evne,
saa at vort flag med glansens vegt
i arv kan gaa til næste slegt!

SLAA TROMMEN!

Mel.: «Mens Nordhavet bruser»
Tekst: Olav Lofthus

Slaa trommen, løft fanen og raskt i gevær
og fremad som gode soldater!
Vel maa vi os kalde en liden hær,
vi har ikke seksfods krabater.
Men gutter, vi har baade hjerte og mod
at ofre for Norge i nøden vort blod!

Se, derfor begyndte vi tidlig at gaa
i faste kolonner og rækker.
Vi vilde den kjække holdning naa,
som tillid til ungdommen vækker .
En liden hær, som staar uforsagt,
det er jo fredrelandets bedste vagt.

Saa drager vi ud paa vor glade tur
med vaardagens friske tanker.
Vi jubler mod solen, vi ler ad en skur,
vort hjerte soldaterfast banker.
Lad skumlere kalde det for børneleg,
vi jager dog hver, som bataljonen sveg.

Slaa trommen, løft fanen og raskt i gevær
og fremad som kjække gutter!
Fra foraar til foraar vokser vor hær
og aldrig dens saga slutter.
Thi hvis vi engang bliver brave som mænd,
da skal den faa æren og takken igjen.

VED FANEAVSLØRINGEN 17. MAI 1901

Mel.: «Dei vil alltid»
Tekst: Wilhelm F. Meyer

Der var sommer og sol, der var varme,
da for første gang buen blev spændt, -
der var staal i de margfriske arme,
som til kampstrevnet dengang blev sendt.

Der var gutter, som hædret sin fane,
holdt den høit, holdt den fast hvor det gjaldt -
som, naar pligten til kamp maatte mane,
aldrig svigtet – var med overalt.

Thi med æren som chef vore gamle
under banneret tro sluttet op -
det var let slige karer at samle
i en enig, en seirende trop.

Og den arv er vi stolt av at eie:
Dette minde om fortidens værd
kaster glans over fremtidens veie
hvæsser modet til videre færd.

Hil vor fane, naar sløret nu falder!
hil hver flig, hil hver fold, hil hver traad!
Den til fædrenes idræt os kalder,
vinker fremad til lysende daad.

Vi er børn; men det ord vi dog vover -
kommer alvorets krav fra vort land,
det skal sandes, hvad her vi nu lover:
bag hvert løfte, hvert ord staar en mand.

DEN FØRSTE STIFTELSESDAG 1858

Mel.: «For Norge, kjæmpers fødeland»
Tekst: Wilhelm F. Meyer

Den dag idag for første gang
vi som en festdag ærer,
derfor til pris vi denne sang
af hjertets rod frembrære,
da stiftet blev vort gjæve lag
med bue, kogger, pil og flag,
da os det blev en frydfuld sag
paa Nygaard eksercere.

Ja, venner, Oscarstenere!
Vi vilde ret os fryde
ved sangen og kanonerne,
som vidt og bredt skallyde.
Ja, flag, vift stolt fra Oscarsten!
Kanoner, sang! kald til hver en,
som er vort korps en trofast ven!
Lad ham med os sig fryde!

Og saa et ord til slutning vi
for korpset bør udsige.
Enhver, som kan, han stemme i!
Ei nogen tonen svige!
Ja, gid det længe maa bestaa,
saa at det hæder kan opnaa!
Det mod hver fiende sig staa
og ei for nogen vige !

 

OPPSANG FOR NYGAARDS BATALJON

(Synges ved avslutningen av soldatmiddagene ved de store jubileer)
Av: E. Borge

Vi er Nygaardsgutter glade,
hei falleri – fallerullan å
både kjuagutt og sprade,
hei falleri – fallerullan å

På Nygård og på Møllenpris
der driver vi vår eksersis.
Ja, vi er Nygaardsgutter alle
hei falleri – fallerullan å

Fremad går vi på vår vandring,
hei falleri – fallerullan
ingen mukking, ingen klandring,
hei falleri – fallerullan å

Og møter vi en stril i blant
vi hilser ham med spøk og ant’t,
For vi er Nygaardsgutter alle;
hei falleri – fallerullan å.

Har vi først fått kjeften åpen
hei falleri – fallerullan å,
bruker vi helst den som våpen
hei falleri – fallerullan å.

Men beina har vi dog parat
og ingen av oss er vel lat.
For vi er Nygaardsgutter alle,
hei falleri – fallerullan å.

Nygaardsguttene har tonen,
hei falleri – fallerullan å,
lenge leve bataljonen,
hei falleri – fallerullan å.

Den har lært oss mangslags godt,
eksersisen må gå flott.
For vi er Nygaardsgutter alle,
hei falleri – fallerullan å.

PARKVISEN

Mel.: Paal sine høner
Ukjent forfatter

Når Nygaardsgutten skal ut for å sprade
sammen med damen, vi vet hvor han går.
Da går han bortover Welhavensgate
og inn i Parken, især når det er vår.

Nygaardsgutt, om kvelden du henter
din småtøs iblandt Nygaards-jenter
I Parken du kjenner, de mørkeste grendel
og dithen du vandrer, især når det er vår.

Og Nordnæs gutter og Nordnæs småtøser
og Nordnes Parken, den kjenner man god
Ute på Nordnes, fra smau og fra knøser
de spankulerer i Parken så flott.

Parken er berømt i vår by den
der man lett fra Nordnes kan ty hen
Der leves livet, og der er man blivet
litt for seg sjøl, især når det er vår.

Selv ut’i Dræggen der har de en flate
som er bedekket med gress og med trær.
Riktignok ligger den mitt i en gate,
dog for hver Dræggagutt Parken den er.

Dræggegutten og hans venninne
har nok vandret der mangesinde
På Parkens benker, man kjærlighets lenker
binder og knytter, især når det er vår.

SJEFEN OG ADJUTANTEN

Mel.: Fjellveivisen

Først så kommer Sjefen vår
ved hans side Tanten går ,
det ikkje alltid de e’ flink å holde takten.
Men hadde ikkje de vært me’
hadde korpset ei vært te’.
For det è det atte sjefen han har makten

På eksersisen è han si’
helst til mot infanteri,
flyger plassen rundt og kjefter så det smeller.
Adjutanten står igjen
kikker ned på øvelsen
så at publikum tror han for sjefen det gjelder

Dokker vet en møllekvern
som står ved et lite tjern
der kor bonden går når hvetekorn han maler .
Tenk deg møllen godt i gang
då den har en rytmisk klang:
slik omtrent det er når sjefen holder taler

Den som hadde mot te’
binde sjefen te’ et tre-
der e’ nok av sånne stammer borti parken
stoppe kjeften full med høy
kjefte på ham blir nok gøy
endelig tilslutt vi kunne gje han sparken.

Vi får ta en åre i hand
også ro oss inn te’ land,
for hvis ikkje så blir sjefen kanskje surmult
men ettersom no allting e’
ve’ eg bare seie det
at han sjefsoppgaven mestrer like fullt ut.

SANG TIL NYGAARDSJENTENE

C. O. G. Gjesdal

Trommene hvirvler, musikken slår opp!
“Hei, hipp hurra, det er Nygaards!”
Taktfast marsjerer den sluttede tropp.
“Hei kom og se! Det er Nygaards!”
Nu blir det moro i by’n,
for et berusende syn!

Refreng:
For hakk i hel med korpset kommer noen gående
det er visst jenter, for det ligner da så slående.
Ja, det er Nygaardsjentene,
de vil jo også være me’,
passe på bataljonens ære og dens renome.
De er vår store, store, jævla store kjærlighet!
Ja! Hele bataljonens store pryd og herlighet.

Rifler og sabler og luer og bånd,
slikt som de har neri Nygaards.
Tromming, parade for fanen og sånt, sånt
som de gjør neri Nygaards,
var no’ for jentene det!
De måtte ned der og se!

Refreng

Dutte er liten, men når han blir stor
skal han begynne i Nygaards!
Tulla vil også, og sier til mor:
“Jeg vil begynne i Nygaards”
Kom å bli elsket, min venn!
Elske og elskes igjen!

Refreng

Jentene smiler og nikker og ler,
når vi marsjerer i Nygaards.
Hvisker og tisker:
“Hvor stilig de er de officerer i Nygaards!”
Se hvor de smiler, min venn!
“Holdt! Gi ‘givakt! Smil igjen!”

Refreng

Ikke en jente på Guds grønne jord
er som de vi har i Nygaards!
Å, de er herlig, og du har mitt ord:
Alt vil de gjøre for Nygaards.
For en figur! Hvilke ben!
Er’ke hun herlig og pen?

Refreng

Nedi Stavanger der har vi jo vært
alle vi karer i Nygaards,
Jentene dernede var’ke no værd
Fikk ei et blikk ifra Nygaards.
Men vi har jentene vi
hører du publikum si:

Refreng

Nu vil vi brøle et orntlig hurra:
“Hurra for jentene i Nygaards”.
Jenter fra Nordnæs og Dræggen er bra,
men de er flottest i Nygaards.
Creme de la creme har vi her.
Hurra for jenter! Se der!

Refreng

HYMNE TIL BUEKORPSBEVEGELSEN

Mel.: “Udsigt fra FIøien”
Av: Per Hagelien

Generasjoner følger samme tanke.
For tradisjonen har fått sitt eget liv.
Ja, gjennom trofast i et korps å vanke
formes den to som trengs i all verdens kiv

I buekorps får hvert talent sin sjanse.
I buekorps kan alle, på ett felt
bli beste mann, – finne sin egen skanse.
Et buekorps er alle som på er meldt.

For Eksersis er ei et mål. Kun middel
til å få oppleve fellesskapets ånd.
Den smelter is, så hver buekorpsgutt selv
kan føle ansvar og knytte vennskaps bånd

Den plattfonn buekorpset ga å stå på,
den har en kraft som varer livet ut.
Derfor, når store dager siden oppstår,
hver gamlekar i flosshatten rykker ut.

Vær hyllet Bergen, byen som ga ånden.
Vær hyllet buekorpsgutter og de menn
som gjennom år og atter år, i hånden
bar buen frem i linjene, venn ved venn.

Vær hyllet de som skapte tradisjoner,
som skapte menn, som skapte dagens by
Vær hyllet fremtidens generasjoner.
Vi hyller dem ved nåtidens trommegny.

50-AARS JUBILÆET

Mel.: “Naar vaaren aander paa li og fjeld.”
Av Wilhelm F. Meyer

Nu har vi lov til at synge op -
vort jubilæum kræver kraftig lunge.
Lad os da samles i “sluttet trop”,
saa sangen mægtig runge!
Vi føle alle os saa fri, saa let -
en pligttro gut sig aldri klager træt.
Vi lar staa til -
fremad vil vi:
al fremtid eier jo de unge.

Dog, det er godt helt fra barneaar
at la sig strengt disciplinere;
thi vidt forksjellig er livets kaar:
vi faar ei alle kommandere.
Men samhold, enighed -det maa der til;
thi ellers fred og glæde staar paa spil:
Den a b c -
den tar vi med,
naar vi skal ud og eksersere.

Hør trommehvirvlen! Vi iler til
for smukt i orden at “stille”.
Det gaar saa let efter sluttet hvil –
det gjælder bare at ville.
Naar bataljonen saa paa linje staar
og eksersisen con amore gaar,
svulmer vort bryst
af liv og lyst -
vi føler: os skal intet skille.

Ja. da vi synes os rigtig sterk -
det følger jo med enighede.
Vi drømmer kanske om stormandsverk.
hvis der blir fare for freden -
Men et er sikkert: hvad vi evne kan.
Vi vie til vort elskte fædreland.
Norge forvist
først dog og sidst!
Det kjemen er i jubel – glæden.

60-ARS JUBILEET

Mel.: “Der stod sig et slag udi Kjøgebug”
Av Henrik Jansen

Nu blusser der vaar over Bergens by,
den by, som vi alle har kjær;
nu banker der hjerter, og blik paany
blir blanke i mindernes skjær;
Nu bænkes hver “ringe-” og “rangsperson”
av Nygaards vor gamle og tro nation,
til fest for vor elskede bataljon.

Dit levnetsløp var som hvert aars april
vi vet den er ikke sa blid;
der møtte ei bare dig sol og smil,
men regnveir og snestorm og strid.
At fremad i feide, saa vel som fred,
du seirrikt brøt vei – det vi alle vet;
- i tro paa din livssommers herlighet.

Du bar, veteran, til vort fælles held
den sunde og blodfriske strøm,
Aprildagens kraftkilde i dig selv,
derfor sprang der daad av vor drøm.
Og rundt om din ære stod uforsagt,
med vaardagens lysende haap i pagt
din unge, din trofaste fanevagt

Saa hilser vi dig paa din hædersdag,
du 60 aars livsglade ven;
vi hylder dig høit i vort vennelag;
i dig kom vor barndom igjen
Gid altid det peke dit blanke staal,
som før, mot de straalende seirens maal
Giv agt! – Bataljonen sin hædersskaal

 

120-ÅRS JUBILEET

Mel.: “Strø nogen røde roser”
Av: Bjørn Berentsen og Gunnar Langlo

Trommeslag og trommedrill er kjennetegn om våren
Nygaards Bataljon har startet opp på ny.
Hundrede og tyve år – og jubileet får en
til å tenke tradisjon i Bergen by.
En tradisjon som ingen kan forandre.
den står jo fast som bare det.
Den er forsøkt av mange. mange andre,
ingen av de fikk det “te”.
Bergenser hold nu fast ved det du har -
Husk at du er Buekorpsets far.
Det som jo setter preg på denne kjekke by
er Buekorps og paraply.

I attensyvogfemti var det Wilhelm Meyer – mannen
som ga støtet til vår kjære bataljon.
Gutters lek og eksersis var det som dannet rammen
og som har gitt grunnlaget for tradisjon.
“Småleken” samlet tidlig store skarer,
så populær – vi fikk bevis.
Ja, kjente navn har mange av de karer
som har gjort sin eksersis.
Og mange av de Bergensjenter små
stod trofast der og bare ventet på…
Tidene endres – det gjør Bataljonen ei,
den vil nok alltid hevde seg.

Universitet, tunnel og brede motorveier
rokker ikke Nygaards’ gamle arnested.
Kjuagutter søker fortsatt inn til gamle leier
der hvor bestefedre eksersisen stred.
oppslutning, rodevis og med appeller,
uttrykk som fenger hvert et sinn.
Faneforsvar og trommene som smeller,
ja, det går til hjertet inn.
Vår jubilant en hyllest herved får
Med takk for mange minnerike år.
Og så til slutt vi sier her ved sangens mål:
Hev deres glass til korpsets skål!

 

125-ÅRS JUBILEET

“Vi e best… “

Mel.: “Norge i rødt, hvitt og blått”
Av: Henriette og Per Hagelien

Vi e korpset som alle e stolt a.
Våre farger e kvite å blå.
Ingen e no vel bere enn oss. Ka?
Den der røfargen, den kan du få.
Vi ikkje fra Dræggens
Vi e fra Nygaards!

Nerpå Småleken går vi å trenar
å på Løven, der sluttar vi av.
På oppvisningen e vi en enar!
Sånne skråbakkar vikkje vi ha.
Vi ikkje fra Nordnæs.
Vi e fra Nygaards!

Det va vi som fant frem te fotbaln-
våre slagare, di trommar best!
Kvert år møtar vi hos Admiraln.
Tinntallerkner? -e bare en pest.
Vi ikkje fra Marken.
Vi e fra Nygaards!

Puddefjorden den liggar så blågrå
å i Parken e grønnfarget gress.
Kan du tenke de bere i byn då?
Skansedarnrnen? – e ikkje no tess.
Vi ikkje fra Skansen.
Vi e fra Nygaards!

Kem har Blytten å Nordgreen å Langlo?
Kem har Westerlid å Seierstad?
Ingen slår de de der i en tango.
Di e våre. Vi sa kem vi va?
Vi e jo di beste.
Vi e fra Nygaards.

Sist oppdatert 02.11.2003.